Til Dig, der prioriterer økologi, natur uden plastik – og skønne, uskadelige produkter af høj kvalitet, i sin daglige pleje.
Rå materialer og håndtering
Produkterne er lavet af råmaterialer af højeste kvalitet og der er ikke sparet på de gode virksomme stoffer, eksklusive ekstrakter og eksotiske fugttilsættere, koldpressede olier, med videre. Jeg tilstræber så hvidt muligt kun at bruge økologiske varer og ingen animalske eller mineralske produkter . Ligeledes undgår jeg helt produkter der er årsag til lidelse, som for eksempel silkeprotein.
Med hensyn til økologi har jeg det lille forbehold, at jeg nogen gange ikke kan få fat i økologiske råvarer. Det begrænser sig dog i hovedreglen til de æteriske olier og bivoks. Rose de Mai har jeg for eksempel slet ikke kunne finde øko. Og så har jeg måttet tage beslutningen udfra – hvor meget det givne emne betyder for det færdige produkt. Med hensyn til bivoks har jeg så vel brugt, så kaldt økologisk, som ikke økologisk. “Så kaldt” – fordi jeg mener det må være med en vis modifikation, at man kan kalde noget bivoks overhoved for økologisk når man tager biers store bevægelsesafstande i betragtning.
Mange af de urter jeg bruger, dyrker jeg selv – så det er en tidskrævende process fra start til færdigt produkt. Arbejdet og mulighederne er derfor stærkt sæsonsbetonet. Det overordnede mønster jeg ser tegne sig er – at sommer og efterår går til dykning, høst, tørring, gravning, forarbejdning. og vinter/ og delvis forår går til produktion.
Jeg ser det som en vigtig del, at jeg selv arbejder med planterne – af de kvalitetsresultater jeg på denne måde kan opnå. Håndteringen har væsentlig betydning, både hvad angår hygiejne, men også hvad angår den energi, der følger med produkterne.
Det lyder måske mystisk for nogen – og må så være.
Hvis man ønsker en uddybet forståelse af hvad jeg mener her, kan man melde sig til, eller arrangere en gruppe, og komme på urtevandring med mig, her på gården, og i omgivelserne. Det er noget jeg har tænkt mig at supplere mit produktudbud med, for fremtiden.
Salver, cremer og holdbarhed
Hvad er forskellen?
Salver og læbepomader: indholder kun fedt faser. Jeg bruger kun naturlige antioxidanter og vitaminer som forlænger holdbarheden hos olierne og forebygger harskning.
Cremer: indholder både vand og fedtfase og det er derfor nødvendigt at bruge de så kaldte emulgatorer for at cremen ikke skal skille. Dem jeg bruger er uskadlige nogen er de samme der for eksempel også bruges i levnedsmiddels-produktion. Det kan på grund af vandfasen heller ikke lade sig gøre at lave en langtidsholdbar creme uden en eller anden form for konservering. Her bruger jeg naturligvis kun de mest naturlige og venlige af slagsen.
Erfaringsmæssigt har både mine salver og cremer god og lang holdbarhed og de fleste produkter holder mindst 1 års tid (ofte længere). Visse produkter garanterer jeg ikke for helt så længe – men det vil fremgå ud for det enkelte produkt i så fald.
Skulle du mod forventning opleve problemer med et produkt – henvender du dig straks, og og vi finder en løsning!
Image
Ja – linien er klar. Det skal være så økologisk som overhoved muligt. Det må også gerne være så nær produceret som overhoved muligt. Alt – også tilsætningsstoffer, skal være så naturlige og uskadelige som overhoved muligt. Og de råmaterialer jeg bruger må ikke have været årsag til dyrs lidelser. Så langt så godt. Jeg presser godt nok ikke olierne selv og frøene har heller ikke groet på gården. Men det færdige produkt, har jeg, i hvert fald til stor del, lavet helt fra bunden.
Udover selve indholdet har jeg også tegnet alle etiketter. Jeg printer, klipper dem ud og klistrer dem på. Og jeg nyder hvert et skridt på vejen. Det er stimulerende at have forskellige og afvekslende opgaver – og det giver en helt særlig tilfredshedsfølelese at sidde med en færdig bøtte salve eller creme i hånden, hvor der er blevet tænkt og overvejet – hele vejen igennem processen.
Overvejelserne angår også valg af emballage og etiketter. Og det for mig mest naturlige valg er faldet på at holde emballagerne så hvidt muligt i glas. Det kan muligvis diskuteres udefra produktionshensyn om plastik eller glas er mest miljø rigtigt. Men generelt har jeg en indre voksende modvilje mod plastik og den generende kendsgerning at vi er ved at drukne vores planet i dette uforgængelige materiale, som over tid bliver til microplast som ødelægger vores natur og vandmiljø og er til skade for dyrelivet. Derfor er jeg også holdt op med at bruge microklude og fleecetæpper – og undres over at de ikke forlængst er blevet forbudt på markedet!
Så valget blev glas, hvilke jo, dersom forbrugerne også tænker bæredygtigt, kan genbruges. En tur i opvask eller kogning. Og bøtterne kan bruges til marmelader af årets bærhøst, opbevaring af mindre madrester, som krydderikrukker, opbavaring af perler – eller – you name it. De små flasker kunne for eksempel bruges til opbevaring af nåle, eller at fylde salat dressing i til den medbragte hjemmelavede økologiske salat osv…
Af samme grund kan de flydende produkter i nogen tilfælde både købes med og uden spray – pumpe eller pipette -indsats. Tanken er at, man som forbruger skal kunne vælge plastikindsatserne fra. Eller indsatserne kan flyttes over på en ny “refill-flaske”, og så bruger man det lille aluminiumslåg der følger med refillen på den tømte flaske. Man kan således også vælge indsatserne helt fra – hvis man foretrækker dette. Skulle man alligevel synes at man har brug for dem, findes de også at købe med de produkter der ikke sælges med dem i.
For at gøre genbrugen nemmere, har jeg også valgt etiketteark der nemt kan trækkes af igen, så der ikke skal bruges oceaner af tid og rensebenzin på at få dem af, for så ryger idéen om bæredygtighed. Og det er også min overbevisning at det gider folk almindeligvis ikke.
Sideeffekten ved de aftagelige etiketter er at de kan begynde at løsne sig bagfra på bøtten, ved brug. Problemet har jeg løst med et lille stykke tape henover det sted hvor etiketten mødes bagpå. Simple as that!
Om Strandgaarden og mig
Nogen mennesker er gode til det store overblik – og kan overskue komplexe situationer, og se ting i større perspektiv. Jeg er er god til at studere tingene tæt på, er analyserende af natur og går gerne både i dybden og detaljen.
Man kan sige – at man bør lære og øve sig i at blive god til det man er mindre god til.
Men man kan også sige at det er spild af tid, og at man hellere skal fremdyrke det man er bedst til og drive det så langt man kan. Jeg har prøvet at smide min detaljefiksering fra mig, at se ting i større perspektiv og være mere produktiv og hurtig. Men uanset hvad jeg gør, vil tingene ikke lykkes for mig på den måde, og jeg bliver ikke lykkelig af, at trodse min natur.
Natur er vigtig og interessant. Og det har jeg fundet, siden jeg var helt lille og studerede blomster og insekter meget indgående. Mest af nysgerrighed. Først senere i livet har interessen for naturens gaver, i form af urternes indboende kræfter vågnet og har tvunget mig til at studere dette område nærmere. Efter at have opbygget en urtehave med højbede – og lægeplanter grøntsager og blomster i et stort hurlumhej – indså jeg at jeg manglede noget faktuel viden om disse lægeplanter som jeg så gerne ville omgive mig med og bruge. Jeg satte et år af og tog på folkehøjskole og gik “naturens medicin” hos min urteguru Janne Hallqvist i Sverige.
Long story short:
Efter jeg kom hjem igen – gik der ikke ret lang tid før jeg blev nød til at flytte fra mit hjem i gennem 20 år. Og til min store sorg, måtte forlade min nylavede urtehave. (Mere uddybende om dette nedenunder fanebladet “Besøg”. Min dengang, nye kæreste ville ikke til Sverige og kompromiset blev sydsjælland. Vi skulle ud og bo på landet.
Der gik et år hvor vi først boede til leje i et hus, og det vil sige at de stakkels stiklinger af lægeplanter som flyttede med (og det var ikke så få) fik en hård medfart. Mange døde. Men også forbavsende mange klarede det og andre har jeg haft taget frø på. Lige så stille er de ved at få et godt liv her på gården – som vi overtog i efteråret 2017, og jeg supplerer udbuddet når jeg indimellem falder over nogen gode planter som jeg mangler og som omvendt, mangler et godt sted at stå.
Der er flere detaljer om hvorfor og hvordan, som jeg ikke vil komme ind på her – men det ville sig således, at jeg sidste år kastede mig ud i projektet med at bruge min viden og mine lægeplanter og har skabt min indtil videre, lille men gode produktserie under gårdens navn “Strandgaarden”. Meget af forarbejdet har jeg haft med mig fra skolen i Sverige, så jeg har ikke skulle starte helt fra scratch.
Udover dette har jeg også flyttet mit keramikværksted fra byen, herud på gården. Jeg er uddannet keramiker men hvervet kalder jeg min anden “hobby” fordi det passer til mit temperament, at tage mig god tid til de få ting jeg producerer. Jeg laver mest unika og skulpturel keramik, og har tidligere udstillet en del. I en kortere årrække har jeg også arbejdet som designer hos Royal Copenhagen. Jeg laver også lidt eksklusiv brugskeramik i små serier.
Hvis du er nysgerrig – kan du se mere om dette her: www.marias-keramik.dk